Rejsevaccinationer

Vaccination i forbindelse med udlandsrejser

 

Vær i god tid. Mindst 1-2 måneder før afrejse, da nogle af vaccinerne skal gives over flere gange.

Tider bookes via vores sekretær.

Følgende oplysninger bedes du svare på og medbringe svarene til informationskonsultationen:

  1. Hvortil går rejsen, evt. by/område?
  2. Hvornår skal du rejse?
  3. Hvor længe skal du rejse?
  4. Hvordan skal rejsen foregå?. Er det udelukkende badeferie? Eller skal du ud blandt lokalsamfundet?
  5. Skal der børn med på rejsen? I så fald alder og vægt på disse.
  6. Hvilke vacciner har du i forvejen fået og hvornår?

Du bedes medbringe evt. vaccinationshæfte fra tidligere vaccinationer. Hvis der er givet vacciner efter november 2015 kan du se dine vacciner på www.sundhed.dk.

Det er altid fornuftigt at forhøre sig ved rejsearrangøren eller via hjemmesider (f.eks. Statens Serum Institut) angående vaccinationer for dit rejsemål. Husk at sygesikringen Danmark giver 50 % i tilskud til vaccinationer.

1. konsultation ved sygeplejersken: Dette er en informationskonsultation og forløbet planlægges. Prisen for informationskonsultationen er 500,- kr. for hele familien, hvis man har samme rejsemål. Alle i familien skal møde op til informationskonsultationen. Ved denne konsultation laves der recepter på de relevante vacciner.

2. konsultation og efterfølgende konsultationer med injektioner koster 200,- kr./person per gang. Du skal huske at medbringe vaccinerne.

Ovennævnte priser gælder hvis alle møder op til vaccination på samme tid til de enkelte vaccinationer.

Alle priser er inklusiv moms.